Det
mørkegrønne Brejningler fra Sen Oligocæn.
Det er fra 400 kg af dette ler,
fossilerne på denne side stammer. Foto: Søren Bo Andersen
1976.
Snegl (Fusiturris
selysii) i Brejningler, afsat i Sen Oligocæn. Foto:
Søren Bo Andersen 1976.
Samme lokalitet, præcis 1 år senere.
Billedet er optaget med moderat telelinse fra vejbroen, der
fører mod Nørre Vissing. Foto: Søren Bo Andersen,
august 1977.
Det mørkegrønne ler
kaldes i geologisk sammenhæng for Brejningler. Det blev afsat i
havet i Sen Oligocæn, dvs. for ca. 25-30 millioner år
siden. Store dele af Jylland var på det tidspunkt under havets
overflade. Man har fundet dette Brejningler en hel del andre steder, fx
ved Vejle Fjord, både nord og syd for Juelsminde, ved Århus
Station og -baneterræn, ved Nørre Vissing, ved Mogenstrup
(i Salling) og flere steder i lergrave mellem Randers og Bjerringbro.
Der er flere andre lokaliteter, men mange af dem er efterhånden
vokset til eller er blevet dækket med opfyld. Men der kan
opfordres til, at man altid i det østjyske område fra
Vejle til Bjerringbro er opmærksom, når der graves dybt ved
vejbygning og andre anlægsarbejder. Se efter
mørkegrønt ler, og se efter skaller (snegle og
muslinger). Hvis der kan ses fossiler på stedet, så tag
nogle poser frisk ler med hjem til evt. slemning - og/eller giv besked
til enten Ingemann
Schnetler eller mig, Søren
Bo Andersen - tak.
Nærfoto af Brejninglerets lag - både det mørkt
brun-grønne egentlige lerlag og nogle mere grovkornede,
grønne, glaukonitsandede lag. Alle lag indeholder fossiler.
Foto: Søren Bo Andersen, august 1976.
Der blev i 1976 indsamlet ca. 400 kg
ler på lokaliteten. Leret blev senere slemmet og sigtet. For at
fremme slemningen, blev der anvendt tilsætning af brintoverilte
(hydrogenperoxid, H2O2) til slemmevandet.
Proceduren var: Lerklumper kommes i en spand, og rigeligt vand kommes
over (3-4 gange så meget vand som ler). Der tilsættes
½ liter 30% brintoverilte pr. ca. 10 liter vand/ler i spanden
(FORSIGTIG! - farlig, ætsende, brug beskyttelsesbriller og
gummihandsker). Teorien er, at både organisk indhold og mineralet
pyrit (FeS2) i leret vil få brintoverilten til
at spaltes i ilt (oxygen) og vand. Ved denne luftudvikling vil
lerklumperne splittes, og indlejrede fossiler vil frigøres.
Når processen er tilendebragt, kan slammet i spanden hældes
gennem en sigte, og de opsamlede fossiler mv kan spules/skylles med
rigeligt vand. Herefter er det vigtigt, at fossilerne tørres
hurtigt (evt. i en lun ovn). Fossilerne skal for fremtiden opbevares tørt!
BEMÆRK, at hvis man bruger for meget brintoverilte, kan processen
blive meget voldsom og temperaturen høj. Man kan derved selv
komme til skade, det sviner temmelig meget mere, og fossilerne kan
blive ødelagt - blive ætset og få et rustent
udseende. Maskevidden på sigten afgør selvfølgelig,
hvilken størrelse fossiler, man kan indsamle - til mikrofossiler
(undersøgelser for foraminiferer og ostracoder) bruges oftest en
maskestørrelse på 0,063 til 0,125 mm. Indsamling af snegle
og muslinger kan gøres med sigter med ca. 1 mm maskevidde).
Slemmet
og sigtet sediment fra Brejningler. Mange hvide skalstumper af snegle
og muslinger, Andre snegle, bryozoer og fiske-øresten er
markeret med tekst. Mange glatte, runde grønlige
"småsten", som er glaukonit og de mørkere fosforit -
måske er en del af dem coprolitter fra snegle
(snegle-ekskrementer). Endelig er der nogle pyrit-stængler, som
formodentlig er pyritiserede gravegange. Foto: Søren Bo Andersen.
FOSSILE
DYREGRUPPER I LERET
Ud af det slemmede ler fra Skanderborg-lokaliteten kom der en
mængde skaller.
Der var repræsentanter fra følgende dyregrupper:
Nedenfor vises et udvalg af
de fundne fossiler. Alle mollusker (snegle, muslinger og
søtænder) er doneret til Ingemann Schnetlers
forskningssamling, Stevnstrup v/ Langaa. Bryozoerne er doneret til
Invertebratpalæontologisk Samling på Geologisk Institut,
Aarhus Universitet. Søpindsvinene befinder sig fortsat i
Søren Bo Andersens private samling.
Foraminiferer
(Fotos: Søren
Bo Andersen & Sven Korsgaard). De fleste foraminiferer er meget
små, mikroskopiske. I bl.a. Brejningleret optræder der
derudover nogle noget større former med en længde på
2-3-4 mm. Det er nogle af disse store foraminiferer, der vises
herunder.
Mundingen vender opad. - Bestemmelserne er med stor tak
udført af Marit-Solveig Seidenkrantz.
Koral (Foto: Søren Bo Andersen)
|
Enkeltkoral,
scleractinie
|
Muslinger
(i alfabetisk rækkefølge) - bestemmelserne er med stor tak
udført af Ingemann
Schnetler
(Fotos:
Søren Bo Andersen)
|
|
Astarte gracilis
|
Astarte gracilis
med boring udført af en rovsnegl, fx Polinices helicinus (se nedenfor)
|
|
|
|
|
Cardiomya kochi
med dobbelt skal,
også med en rovsnegle-boring |
Cyclocardia grossecostata |
|
|
|
|
Glycymeris obovata |
Palliolum hausmanni
|
Snegle (i alfabetisk rækkefølge) - bestemmelserne er med stor tak
udført af Ingemann
Schnetler
|
|
|
Acamptogenotia morreni
|
Acamptogenotia morreni |
Aclis hosiusi |
|
|
|
|
|
|
Ancilla karsteni |
Aquilofusus elegantulus aequistriata |
Balcis pseudonaumanni |
|
|
|
|
|
|
Boreodrillia undatella |
Cancellaria evulsa |
Charonia flandrica |
|
|
|
|
|
|
Cirsotrema crispata |
Cochlespira volgeri |
Cochlespira volgeri |
|
|
|
|
|
|
Conomitra soellingensis |
Drepanocheilus (Arrhoges) speciosus |
Fusiturris duchasteli |
|
|
|
|
|
|
Fusiturris selysii |
Fusiturris selysii |
Gemmula subdenticulata |
|
|
|
|
|
|
Lyrotyphis sejunctus |
Metula scabricula |
Norephora elatior |
|
|
|
|
|
|
Phalium rondeleti |
Pleuroliria konincki |
Polinices helicinus |
|
|
|
|
|
|
Ringicula striata |
Roxania utriculus |
Scalaspira waeli |
|
|
|
|
|
|
Vaginella tenuistriata |
|
|
Søtænder (i alfabetisk rækkefølge)
-
bestemmelserne er med stor tak udført af Ingemann
Schnetler
(Fotos:
Søren Bo Andersen)
|
|
|
Antalis geminatum
i sediment
|
Antalis
geminatum
|
Fissidentalium
polypleurum
|
Søpindsvin (i alfabetisk rækkefølge)
(Fotos:
Søren Bo Andersen)
|
|
|
"Cidaris" sp. - pigge;
målestok th. er 5 mm. |
Echinocyamus sp.
Tv. underside med gat foroven, mund i midten; th overside. Længde
ca. 2 mm. |
Lovenia sp.
skalfragmenter |
|
|
|
|
|
|
Lovenia sp.
skalfragmenter |
Lovenia hoffmanni,
Oligocæn, Doberg, Tyskland
Et komplet eksemplar til sammenligning med fragmenterne fra Skanderborg
|
Fragmenter
af gravende søpindsvin af sømus-type.
Th. dele af oversiden med spor af fasciole-bånd (med vorter til
småpigge, der viftede frisk vand ned i gravegangen)
|
Siden oprettet 1. september 2009 af Søren Bo Andersen
Senest rettet 1. september 2009.